Jeg er nået dertil i mit sabbatår, hvor jeg meget kraftigt tænker på uddannelse. Som i hver dag. Og hver dag kommer jeg længere og længere væk fra at vælge en uddannelse.
Det har hele tiden været min plan at jeg skulle have 1 sabbatår og derefter tage en uddannelse, f.eks. psykologi, pædagog, multimediedesigner..
Men jo mere jeg tænker over uddannelser og hvad jeg skal bruge hver dag på og arbejde med engang - jo mere bliver jeg i tvivl og jo flere og flere uddannelser finder jeg spændende.
Jeg må sige at da vi havde undervisning og ekstratimer omkring videregående uddannelser, optagelse osv så hørte jeg ikke rigtigt efter, for der var jo maaasser af tid til at finde ud af det, især når jeg ikke vidste hvad jeg ville søge ind på - men at det sikkert nok blev kvote 2.
Nu sidder jeg så her. Om 3 måneder skal jeg have søgt ind på kvote 2, på en eller anden uddannelse - mange kreative uddannelser er til kvote 2, da det kræver en optagelsesprøve. Og det skræmmer mig meget.
Hvis nu jeg i stedet søger ind på kvote 1, for mit snit er faktisk meget pænt - ihvertfald til de uddannelser jeg so far har overvejet. Så har jeg jo nogle måneder endnu at løbe på. Jeg vil være spændt over optagelsen, men helt ærligt så har jeg ikke noget som kan kvalificere mig i kvote 2, med mindre det er den eneste form at søge ind på. Jeg har ingen fag læst op, ingen frivilligt arbejde eller relevante oplevelser for nogle af mine studier. Jeg har heller ikke tid eller penge til at få det.
Desuden, er ingen af de uddannelser jeg finder interessante lig med en vej jeg skal gå for at få mit drømmejob. Sådan et har jeg nemlig ikke. Jeg vil alle de her uddannelser, de her forløb, kurser - om det er gennem kvote 1, kvote 2, højskole, betalt, med eller uden SU, HTX, BA, elevløn eller læreplads.. Jeg vil dem pga færdighederne. Der er ting jeg gerne vil lære, ting jeg gerne vil kunne.
Jeg er ikke kreativ anlagt, jeg ser ikke ting før de er der, jeg kan ikke visualisere, tænke ud af boksen, arbejde i grupper, regne med vektorer, bruge photoshop eller illustrator, jeg kan ikke male, tegne, sprog, sport, musik eller bare lære fra mig.
Jeg har ikke færdighederne til at tage en videregående uddannelse - ihvertfald ikke nu, nok heller ikke om et halvt år.
Jeg ved ikke hvordan eller hvad jeg skal søge ind på til sommer. Jeg ved ikke om jeg vil kunne tage en uddannelse uden SU, eller som jeg selv skal betale for, uanset hvor meget jeg end vil den.
Jeg ved ikke om jeg kan tage en uddannelse som kosmetolog eller makeupartist eller stylist - fordi jeg gerne vil det - for hvad så om 1 år eller 1,5? Så falder mit snit? Så kan jeg ikke længere søge ind på kvote 1, ikke uden at det er 50/50 om jeg kommer ind - hvis jeg altså skal søge en videregående uddannelse, for ligenu vil jeg gerne dem alle.
Jeg kan ikke vente med at søge ind på psykologistudiet, multimediedesigner, pædagog, webdesigner, grafisk design, arkitekt osv, mere end til sommeren 2018.
Jeg har ikke råd til at tage på højskole, jeg tror ikke jeg ville kunne være selv og alligevel omgivet af så mange mennesker. Måske kan jeg. Men så skal jeg kraftedme have sparet en masse penge sammen. Hurtigt.
Det er alligevel en plan. En mulighed. Men hvad nu, hvis jeg hellere vil være mere fysisk, mere serviceminded, mere i kundekontakt? Hvad hvis jeg ikke er kreativ no? Lærenem nok? Teknisk nok? Jeg kan ikke bare midt i det hele tage en uddannelse, helt ude af kontekst for den BA jeg allerede har taget, 1-1,5 år? Og så tilbage på skolebænken.
Eller kan jeg?
Skal jeg vælge en uddannelse ud fra hvad jeg gerne vil lære, til mig selv? Eller skal jeg lede efter et drømmejob og gå vejen derfra? Er der kurser man kan tage, eller tutorials på Youtube, som kan lære mig nogle af de ting jeg gerne vil?
Jeg har brug for hjælp, jeg har brug for en studievejleder, en dag i praktik, en bil, et lån. Jeg vil alle de her ting, men jeg bliver bremset. Jeg har ikke tid.
Jeg skal tage en videregående uddannelse inden sommeren 2018.. Når jeg bliver 21, skal jeg være kommet ind på min "drømmeuddannelse", jeg skal vælge rigtigt, for hvis jeg dropper ud - eller værre, gennemfører den - så er der ingen vej tilbage. Ingen lækker bonus, trods gymnasiet var de længste 3 år i mit liv, så ned med et middelmådigt snit og om bag i køen. Og hvis jeg hellere vil have en anden uddannelse, eller bygge videre, så skal det være en CA eller på højere niveau fra min BA. Eller går det nok, bare jeg har scoret kassen på mit fritidsjob?
Jeg har meget jeg skal overveje, og jeg har spurgt mange til råds. Ikke meget respons har jeg fået, som har kunnet hjælpe mig. Jeg har vel drømmejobs, men det er mere på erfaringer eller livssituationer - jeg vil have det godt og være glad når jeg tager til og fra arbejde. Jeg vil ikke gå og ængste efter at komme hjem, men jeg vil heller ikke længes efter arbejde i weekenden. Jeg vil have det godt. Jeg vil kunne se en sammenhæng og en mening med tingene, jeg vil kunne bidrage og føle at jeg hører til på min fremtidige arbejdsplads.
Jeg vil have en masse livserfaring, en masse diplomer og færdigheder, jeg er ikke god til kun at lave én ting, den samme ting. Jeg kan godt lide at veksle, det er nok også derfor jeg har 3 deltidsjob. Jeg er ikke god til at stemple ind, lave én ting og så stemple ud. Jeg vil fare rundt, starte en ting op for at starte en ting mere op, jeg vil færdigegøre det eller vende tilbage til det næste dag, for så at starte en tredje ting op. Jeg vil efterlade det og gøre noget helt nyt. Jeg vil sidde ned, løbe rundt, arbejde seriøst og opnå noget, jeg vil have frikvarter og sludre med mine venner eller kollegaer. Jeg vil være på bølgelængde med dem jeg arbejder med, jeg vil have en stabil løn, jeg vil ikke stresse og jeg vil ikke mangle.
Jeg vil arbejde hårdt og have min weekend og have min ferie og fridage.
Jeg vil være kreativ, men jeg vil have færdighederne. Jeg vil lave det jeg vil, med dem jeg vil, når jeg vil. Jeg tror ikke jeg vil være min egen chef, for med det kommer et enormt ansvar, som jeg igen ikke har færdighederne til.
Jeg har brug for hjælp. Jeg har brug for at nogen fortæller mig, hvad jeg vil være god til, hvad jeg interessere mig for. Jeg har brug for at én eller anden siger "Det er okay. Tag din tid. Arbejde til du ikke behøver et lån, til du ikke behøver gå på kompromis. Tag én af gangen, tag dem alle. Start ét sted, slut et nyt. Find dig selv."
Giv mig fri i weekenden så jeg ikke skal være afhængig af SU eller ej, giv mig boligstøtte, hæv mit fradrag. Hjælp mig.
