Der har været lidt stille på bloggen, mest pga. skole. Det siger alle bloggere der er startet på en uddannelse i år synes jeg, men ikke destomindre er jeg VILDT lettet over at gå på "juleferie" nu.
Egentlig så er det ikke så presset på mit studie, og for hvert kursus vi gennemfører, jo mere sikker bliver jeg på, at det er den rigtige vej jeg går, dog er det ret presset med undervisning, kursusopgaver, arbejde og frivilligt arbejde - plus at jeg prøver at være mere social med de mennesker jeg nu møder, prøve at opdatere bloggen nogenlunde regelmæssigt (med tryk på prøve) og at jeg også har en kæreste som jeg prøver at have tid til. Alt det er bare det der sker i Aalborg, jeg har også en familie og venner i Kolding. Så det er mange ting der skal presses ind, i og med jeg ingen efterårsferie har haft, så trænger jeg VIRKELIG til et par dage uden frivilligt arbejde, job og forpligtelser what so ever - til lige at koble fra og samle op på alle de løse ender og opgaver jeg har efterladt hen ad vejen for at nå i mål med det vigtigste. Jeg håber også på 1,5 uges ferie mellem første og andet semester, så jeg kan bruge tid med Fred, nu hvor vi begge har været så pressede med studie.