Igår skrev jeg om en lidt mislykkedes jobsamtale og om at der faktisk var rigtig mange ting jeg gerne ville i det her år. Alle de ting jeg havde forestillet mig jeg skulle i år er blevet sat på pause, fordi jeg er nødt til at bruge al min tid på at holde min lejlighed ren, gå på arbejde og ikke mindst søge job - 24/7.
Jeg føler mig dog ikke helt fortabt, jeg har jo ansøgt en del steder, nogle håber jeg mere på end andre, og nogle havde jeg bare troet at jeg ville have hørt tilbage fra på nuværende tidspunkt. Jeg prøver at tage det i stiv arm og trække på de kontakter jeg har og de færdigheder og gode kvaliteter jeg nu besidder, men helt ærligt så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Er I andre der bare heller ikke kan finde et job?
Jeg føler jeg har så mange bolde i lufter og aner ikke hvordan jeg skal gå det til at køre rundt - og alligevel har jeg ingen. Ud over den her lorte jobsituation så har jeg alligevel en række ting jeg gerne vil opnå i det her år - vel og mærke efter jeg har fået et job eller to!
- Lære tegnsprog - eller så godt man nu kan på et år
- Få et frivilligt arbejde - gerne i en børnehave eller noget i den dur
- Få løftet min opsparing til dens startkapital
- Overholde mine budgetter i måneden på max 7.000kr (og tjene dem)
- Tage ud og rejse med min kæreste
- Finde ud af om jeg skal på højskole nogle måneder
- Blive stangstiv i byen
- Finde ud af hvad jeg skal læse videre og hvor
- Møde nye mennesker og forbedre mine venskaber
- Begynde at træne
Nogle af disse ting er jeg allerede gået igang med, for kan jo ikke bare trille tommelfingre, faktisk er jeg nået til R i døvealfabetet og tror jeg har fundet noget frivilligt arbejde som jeg kan blive ret glad for. Så helt fucked er jeg ikke, det er bare stressede at sidde og vente.